kommisjonær
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; kommisjonæren, kommisjonærer 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
kommisjonæren
ubestemt form flertall
kommisjonærer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[komiʃonæ:´r]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
handel
person eller virksomhet som har fullmakt til å utføre
noe (f.eks. selge, kjøpe) på andres vegne
; person, firma som handler i kommisjon
SITATER
-
de 5 svenske commissionairer, der vare sendte fra Stokholm for med Stortinget at conferere om de forandringer, Grundloven af 17. mai 1814 maatte undergaae i anledning af foreningen(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 186)
-
nogle lodser havde indbjerget et af mandskabet forladt skib, og fordrede en høi bjergeløn, som assurandeurernes commissionair ei vilde betale(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 365)
-
han agter at sælge og jeg er blit hans kommissionær(Lys og Skygge 1908/nr. 6/20 Kristian F. Biller)| fra fortellingen «Dødningeuhret»
-
kommisjonærer i landbruksvarer(Nationen 1932/172/5/1)
-
kommisjonærerne paa Oslo kjøtthall(Nationen 1932/229/5/2)
-
kommisjonærer for omreisende bokførere
-
jeg leverer tippelappene og lottokupongene hos to ulike kommisjonærer, Sonja Kiosk i Grønlandsleiret og mix-kiosken på Tøyensenteret(Stig Aasvik Indre anliggender LBK 2012)