Det Norske Akademis Ordbok

klunder

klunder 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; klunderet, klundre
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
klunderet
ubestemt form flertall
klundre
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[klu´ndər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt klundr
BETYDNING OG BRUK
1 
dialektalt, muntlig
 klossete (utført) arbeid
; kludder
2 
vanskelighet(er)
; ubehagelighet(er)
; kluss
; plunder
; kludder
SITATER
  • det blev klunder med porten, fru Tangen kjendte ikke den nye laas
     (Hans E. Kinck Kirken brænder 103 1917)
  • [det var] utrivlig og ukoselig ha denslags klunder og krangel og uvenskap gaaende paa stranden
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 120 1919)
  • der var adskillig klunder og besvær baade med transport og omsætning
     (Tidens Tegn 1923/5/15/5)