Det Norske Akademis Ordbok

klode

klode 
substantiv
BØYNINGen; kloden, kloder
UTTALE[klo:`də]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form klode, av gammeldansk kloot, fra middelnedertysk klōt 'klump, kule'; samme ord som klot; jf. klodde
BETYDNING OG BRUK
1 
himmellegeme
; planet
SITATER
  • kongerne samle sig trindt [Napoleon], som kloder om solen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 110)
  • eget hjerte, – det er kloden, nyskabt og for Gudsliv moden
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 63)
  • [min sjel] finder sig frem mellem klode paa klode
     (Knut Hamsun Det vilde Kor 119 1904)
  • jeg er vist kommet på en feil klode! Her er så underligt ....
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter I 22 1917)
  • følelsen av å være forvist til en fremmed klode
     (Terje Stigen Krigen LBK 1989)
  • det er rart å tenke på at vi lever på en liten klode i universet
     (Jostein Gaarder Sofies verden LBK 1991)
2 
i bestemt form entall
 
kloden
 jorden
; jordkloden
SITATER
  • jeg vil være mig en bloc, vil være Gynt på hele kloden
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 132)
  • alle mine gamle venner er reist bort, spredt ut over kloden
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch 361 1996)
  • de viktigste aktørene på kloden … er [ikke] panda, hval – eller menneske, men bakterier og andre encellede livsformer
     (Dag O. Hessen Natur 143 2008)
  • det finnes minst femti tusen spiselige plantearter på kloden, men bare anslagsvis syv tusen av disse har vi mennesker dyrket som matkilde, en eller annen gang opp gjennom historien
     (Anne Sverdrup-Thygeson På naturens skuldre 32 2020)