Det Norske Akademis Ordbok

klink

Likt stavede oppslagsord
klink 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kliŋk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til klinke
BETYDNING OG BRUK
barnelek som går ut på å kaste en klinkekule og prøve å få den til å støte sammen med eller komme så nær som mulig (en av) de andre deltagernes kuler eller et bestemt mål
SITAT
  • kom nu, lad klinken staa
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 84)
     | spillet med klinkekuler
UTTRYKK
spille/kaste klink
(i barnelek) kaste en klinkekule og prøve å få den til å støte sammen med eller komme så nær som mulig (en av) de andre deltageres kuler eller et bestemt mål
  • [to smågutter] spille klink mod en gravsteen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 74)
  • kaste klink
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 83)
  • [gutter] spilte klink bag de store, fremspringende hustrapper
     (Amalie Skram Samlede Værker II 275)
  • Kransegaardsbarnene og jeg [spilte] klink i solvæggen
     (Dikken Zwilgmeyer Inger-Johanne-bøkerne II 84 1915)