Det Norske Akademis Ordbok

klapre

klapre 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLklapret, klapret, klapring
preteritum
klapret
perfektum partisipp
klapret
verbalsubstantiv
klapring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kla`prə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk klappern; til verbet klappe
BETYDNING OG BRUK
1 
gi fra seg (gjentatte) korte, raske, smellende lyder (særlig om harde gjenstander som slår mot hverandre)
SITATER
  • rorlænken dirred og klapred i dæk
     (Hans E. Kinck Doktor Gabriel Jahr 211 1902)
  • hjulenes klapprende støi
     (Nordahl Grieg Norge i våre hjerter 87 1929)
  • hvorfor lade fugleskræmmen klappre dag og nat på stang!
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 8 1873)
  • takstenene og blikrenden utenfor væggen klapret en munter melodi
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 99 1923)
  • et helikopter … klaprer over byen
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 5 399 2010)
1.1 
med formelt subjekt det
SITATER
2 
frembringe korte, raske, smellende lyder (med, på noe)
EKSEMPLER
  • hun klapret i vei på tastaturet
  • hun klaprer rundt på høye hæler
SITATER
  • [matrosen] begyndte at klappre lystigt med treskoene henad dækket
     (Jonas Lie Rutland 57 1880)
  • klapre med kniv og gaffel
     (Amalie Pettersen Pettersens 81 1911)
  • jf.
     
    den lille aftenvind klapret flaglinen mot stangen
     (Sigrid Undset Vaaren 308 1914)
  • på klaprende tøfler løp [hun] fra sine egne to rom bort til John Anderson og lukket døren hans efter seg
     (Aksel Sandemose Alice Atkinson og hennes elskere 59 1949)
  • jeg lavet lett mat, og han klapret på maskinen
     (Liv Køltzow Dagbøker i utvalg 1964–2008 47 (1964))
3 
om tenner
 slå smellende mot hverandre (særlig ved kulde eller redsel)
SITATER
  • Peer Gynt (med klapprende tænder): «Nei, det var ingen løve.»
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 140)
  • leppene matchet de blå draktene, tenner klapret, tynne legger skalv
     (Dagbladet 02.05.2006/3)
3.1 
litterært, sjelden, om fugl
 knepre (med nebbet)
EKSEMPEL
  • storken klaprer
SITAT