klangløs
adjektiv
MODERAT BOKMÅLklangløst, klangløse 
nøytrum
klangløst
flertall
klangløse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kla`ŋløs]
ETYMOLOGI
annet ledd løs
BETYDNING OG BRUK
overført
som mangler klang
; som lyder matt, svakt
; umelodisk
SITATER
-
[si] med klangløst mæle
-
det [nytter] jo ikke mig at arbejde, sagde han klangløst
-
de talte med hinanden, dæmpet og klangløst og intetsigende
-
en stemme, hvis dumpe, klangløse lyd lød som fra en dykkerklokke
-
klangløs tysk(Lars Mytting Søsterklokkene 66 2018)