Det Norske Akademis Ordbok

klangfull

klangfull 
adjektiv
ETYMOLOGI
annet ledd full
BETYDNING OG BRUK
1 
musikk, om stemme, tone
 som har full, rik klang
 | jf. sonor
EKSEMPEL
  • en klangfull røst
SITATER
  • [dikteren Jonas Rein] havde … baade som taler og som sanger ved messen en reen, dyb og klangfuld stemme
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 56)
  • grunden til vanskeligheden for at faa gode klangfulde chor i Christiania ligger hovedsagelig i, at de bestaa af folk, som hver synge med sit næb
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 178)
  • italienerens vakre og klangfulde stemme druknet i en fortvilet stønnen
     (Øvre Richter Frich Den røde taake 156 1914)
2 
litterært, om ord eller uttrykk
 som lyder klingende, rungende sterkt, mektig
SITATER
  • hvert klangfuldt ord, mod bergvæg sagt, mig slår med tifold genlyds magt
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 122)
  • en klangfuld glose
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 180)
  • overført
     
    hver av væggene [blir] en klangfuld flate, og hele bygningen en øienstrøst!
     (Olaf Bull Ignis ardens 32 1932)
     | fra prolog til grunnsteinsnedleggelsen for Oslo Rådhus