Det Norske Akademis Ordbok

kaskett

kaskett 
substantiv
BØYNINGen; kasketten, kasketter
UTTALE[kaske´t:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk casquette, diminutiv til casque 'hjelm'
BETYDNING OG BRUK
mest om eldre forhold
 skyggelue
SITATER
  • en kasket med stiv fremstaaende skygge
     (Amalie Skram Samlede Værker II 83)
  • hans haar strittede frem under kaskjetten som en tæt børste
     (Konrad Dahl Venner 120 1892)
  • løjtnanten kjeder sig, nu tager han nok snart sin kaskjet og gaar
     (Thomas Krag Ada Wilde 188 1896)
  • [han hadde] revolutionens kokarde i kasketten
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 194 1900)
     | jf. kokarde
  • den svære mand … satte en finger til kasjetten
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 85 1923)
  • kasketten hang på en knagg og skyggen var løsnet
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)