Det Norske Akademis Ordbok

karosse

karosse 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; karossen, karosser
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
karossen
ubestemt form flertall
karosser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[karå´s:ə], [karå´s:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk carrosse 'lukket vogn', fra italiensk carrozza; til italiensk carro, av latin carrus 'kjerre'; jf. karosseri
BETYDNING OG BRUK
stor og tung, firehjult, hestetrukket gallavogn
SITATER
  • da hørte de med et en dur somom kaross paa stene kjørte
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,2 139)
  • da bryllupsdagen oprandt, blev det meget vanskeligt for hesten, som trak den tunge karosse, hvori parret var fordybet, at komme frem gjennem den hujende pøbelstimmel, som fulgte og bredte sig langt henad gaden
     (Elisabeth Cathrine Welhaven Fortællinger fra det gamle Bergen 101 1897)
     | jf. stimmel
  • Peter fulgte frk. Kringel ceremonielt ut til den ventende karosse, og så det forhistoriske befordringsmiddel svinge langsomt om nærmeste hjørne
     (Alf B. Bryn Peter van Heeren mottar opdrag av enhver art 99 1938)
  • arkaiserende
     
    på Gjelleråsen ble [prinsen] tatt opp av Haagen Mathiesens karosse, unektelig en mer høvelig voiture for en kongelig person
     (Aftenposten 11.04.1964/9)
     | fiktiv reportasje om riksforsamlingen på Eidsvoll i 1814
    ; jf. voatyr