Det Norske Akademis Ordbok

voatyr

voatyr 
substantiv
BØYNINGen / et; voatyren / voatyret, voatyrer
UTTALE[voaty:´r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk voiture, av latin vectura, avledet av vehere 'transportere'
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller arkaiserende
 vogn, kjøretøy (særlig til personbefordring)
SITATER
  • remisser til voitures
     (Norske Intelligenssedler 24.06.1778/4)
     | vognskur
  • en person, der om en 8 dags tid agter at reise til Kjøbenhavn og som selv har voiture, ønsker en reisecompagnon imod at han selv tager deel i reiseomkostningerne. Nærmere underretning faaes i Morgenbladets expedition
     (Morgenbladet 21.06.1820/4)
  • udenfor døren stod to voiturer. Den ene var en gigh … den anden var provstens lille enspændervogn
     (Camilla Collett Amtmandens Døttre II 205 1855)
  • en af de der i bygden brugelige høist primitive og alt andet end magelige voiturer
     (Axel Hagemann Under polarkredsen 26 1886)
  • mange af hovedstadens gader er i en saa skandaløs tilstand, at det er ødelæggende for hestens ben og for voiturerne
     (Fredriksstad Tilskuer 19.03.1902/2/2)
  • arkaiserende
     
    på Gjelleråsen ble [prinsen] tatt opp av Haagen Mathiesens karosse, unektelig en mer høvelig voiture for en kongelig person
     (Aftenposten 11.04.1964/9)
     | fiktiv reportasje om riksforsamlingen på Eidsvoll i 1814