karessere
verb
MODERAT BOKMÅLkaresserte, karessert, karessering 
preteritum
karesserte
perfektum partisipp
karessert
verbalsubstantiv
karessering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[karese:´rə]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller arkaiserende
kjærtegne
SITATER
-
da hunden [til prosten] fik øie paa det paa staffeliet staaende portrait [av prosten], løb den lige op paa det for at caressere sin herre(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 404)
-
hans haand [lette] sig frem om hendes midje og karesserte hende faderlig, gav hende smaa klem
-
den han inat karesserede og krøb op i sengen til og kaldte en sød mamsel og en yndig liden pige, ved I hvem det var?