Det Norske Akademis Ordbok

kamerat

kamerat 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; kameraten, kamerater
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
kameraten
ubestemt form flertall
kamerater
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kaməra:´t]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via nedertysk kamerad, tysk Kamerad, fra fransk camarade, italiensk camerata, til latin camara, camera '(personer som bor i samme) rom', beslektet med kammer
BETYDNING OG BRUK
1 
(mer eller mindre nær, især mannlig) omgangsfelle, venn
 | jf. arbeidskamerat, jaktkamerat, klassekamerat
; jf. også kameratekteskap (om to personer av motsatt kjønn)
EKSEMPLER
  • gutten har mange kamerater
  • de er kamerater fra skoledagene
SITATER
  • da han … var musikelsker og ret god violinspiller bleve vi snart cammerader
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 53)
  • dette jublende lyksalige ungdomsliv med kammeraterne skulde jeg afholdt mig fra
     (Henrik Ibsen Gengangere 190 1881)
  • [da] Hjalmar var ble’t student på en måde, så galdt han straks for det store fremtidslys blandt kammeraterne
     (Henrik Ibsen Vildanden 207 1884)
  • for mig slår det som om vi [Hedda Gabler og Ejlert Løvborg] var to gode kammerater. To rigtig fortrolige venner
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 123 1890)
  • Fru Maja: «Ja kom – lad os gå.» – Godsejer Ulfheim: «Stop! Hvor hen, kammerat?»
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 181 1899)
     | jaktkamerat
  • spøkefullt
     
    De skulde se mine kammerater æde!
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 48 1899)
     | hundene
  • egentlig er det for latterligt at gaa saadan og være «kammerat» med en ung, vakker pige; manden i mig skammer sig lidt
     (Arne Garborg Trætte Mænd 26 1891)
  • «Heimdal» kom under kommando af min kamerat fra første «Fram»færd
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 522 1903)
  • alle kamerater vilde tro saadant stygt om hende
     (Rudolf Muus Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde 113 1914)
  • Kalle [som] ikke ville si bensiiin men bennsin og ikke ville si kameraaat men kammerat
     (Espen Haavardsholm Boka om Kalle og Reinert 18 1978)
  • kanskje treffer jeg noen av kameratene fra kampene i Katalonia i syvogtredve
     (Terje Stigen Krigen LBK 1989)
  • Peter visste ikke hvorfor kameratene hans ikke ville spleise på bensinutgiftene
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 95 1992)
  • gutteturene han tar sammen med noen kamerater noen ganger i året
     (Aksel Selmer Bedringens vei LBK 2010)
  • jeg satt alene på rommet mitt utover ettermiddagen fremfor å være ute og leke med kameratene
     (Peter Serck Anna Maria Harm LBK 2012)
  • jeg hadde avtalt å skate med en kamerat
     (Ingvild H. Rishøi La stå (2015) 65)
2 
politikk, mest om tidligere forhold, også brukt som tittel
 partikamerat, partifelle (særlig i kommunistisk eller sosialistisk parti)
SITATER
3 
muntlig, vanligvis spøkefullt
 fyr
; type
SITATER
  • [det er] ikke saa greit heller at træffe akkurat i hjernen paa en slig kamerat
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 273 1903)
     | en polarokse
  • han kammeraten der borte er drita
     (Anne Holt Sannheten bortenfor 177 2003)
3.1 
muntlig, i tiltale
EKSEMPEL
  • hei, kamerat – nå må du våkne!
SITAT
  • hei kamerat, hvor er pengene dine, sa [ransmennene] på russisk. Mens de sparket og slo var jeg sikker på å dø
     (Aftenposten 21.08.2003/4)