juble
verb
MODERAT BOKMÅLjublet, jublet, jubling 
preteritum
jublet
perfektum partisipp
jublet
verbalsubstantiv
jubling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ju:`blə]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
gi uttrykk for sterk glede eller munterhet
SITATER
-
det jublede … i mig under scherzoen og dens overgang i finalen
-
hør, hvor de juble mod ham!
-
overført, poetiskalt her gløder, stråler, skifter, jubler i solen
-
nu har vi jublet i en vårdags rus
-
intet til at juble eller fortvivle over
-
med objektmængden vil juble mig frem i døren| kalle meg frem med jubelrop
-
unger og voksne gispet, jublet, klappet i hender(Kurt Sweeney Kjegler LBK 2008)
-
hun burde ha jublet av glede, og på en måte gjorde hun det(Mette Anthun og Kari Birkeland Emmas avec LBK 2012)
1.1
i adjektivisk presens partisipp
jublende
SITATER
-
[jeg] hensattes i den lykkeligste, mest jublende vished
-
han havde været fyldt af en jublende glæde(Amalie Skram Samlede Værker II 538)
-
en kjelke søkklastet med jublende barn kom rutsjende nedover sidegaten
-
som forsterkende adverbdet er vanskelig å tenke seg Max jublende glad uten åpenbar grunn
1.2
sjelden
fryde seg (uten å være høyrøstet)
; være fylt av indre glede
SITAT
-
[Hilde] jubler i stille inderlighed
2
synge, rope for å uttrykke glede
SITATER
-
vi som fuglen glad vil juble høit i sky vort kvad
-
overførtet øjepar, som jubled lykke
-
en fugl tok til å juble oppi åsen