Det Norske Akademis Ordbok

jeremiade

jeremiade 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; jeremiaden, jeremiader
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
jeremiaden
ubestemt form flertall
jeremiader
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[jerəmia:`də]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk Jeremiade, avledet av mannsnavnet Jeremias (gresk); navn på profeten (Jeremia) som regnes som opphavsmann til Bibelens klagesanger; jf. suffikset -iade
BETYDNING OG BRUK
især i flertall
 (lang, trettende) beklagelse
; klagesang
SITATER
  • du lapper dig sammen med jeremiader
     (Knut Hamsun Det vilde Kor 90 1904)
  • værklagene for femti år siden ligner påfallende de jeremiader vi hørte før den endelige sommervarmen noget forsinket kom
     (Aftenposten 1931/389/4/7)
  • jeg vil og kan ikke udbryde i Jeremiader. Men jeg har aldrig trængt din hjælp saa meget som nu – aldrig
     (Olaf Bull Brev fra en dikters liv 1 145–146)
  • overalt hørtes der jeremiader undtagen fra tranmælitene som brølte av henrykkelse
     (Øvre Richter Frich Gullåren (1936) 166)
  • kanskje synes du jeg blir altfor hengiven i min kjærlighet, og du krymper deg over alle mine jeremiader av lengsel
     (Gerd Brantenberg Augusta og Bjørnstjerne 249 1997)
  • samtidens kulturpessimistiske jeremiader
     (Trond Berg Eriksen Tidens historie 213 1999)