Det Norske Akademis Ordbok

innkalle

innkalle 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLinnkalling, innkallelse
verbalsubstantiv
innkalling, innkallelse
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
se også innkallelse
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, mest i perfektum partisipp
 kalle, rope inn
SITAT
2 
beordre noen til å møte (til forhandling, til tjeneste for retten e.l.)
 | jf. innstevne
EKSEMPLER
  • innkalle en vararepresentant til Stortinget
  • bli innkalt til militærtjeneste, jobbintervju
  • innkalle til avhør, foreldremøte, pressekonferanse
SITATER
  • det var i retten. Da jeg blev indkaldt for at gi’ forklaring
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 161 1896)
  • til dette møte blev presten Stord særlig indkaldt
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 43 1919)
  • i 1789 hadde kongen innkalt en stenderforsamling
     (Ellen Gleditsch Antoine Laurent Lavoisier 127 1956)
  • regissøren … passer på å sette opp prøvelister og innkalle skuespillerne
     (Gunnar Staalesen 1900 Morgenrød 157 1997)
3 
om eldre forhold
 rope opp, erklære noen som utmerket
SITAT
  • den, som fik udmærket til hovedcarakter [ved Københavns universitet], blev, som det hedte, indkaldt, det vil sige, han blev ved meddelelsen af det akademiske borgerbrev offentlig roest
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 124)