Det Norske Akademis Ordbok

inneslutte

inneslutte 
verb
ETYMOLOGI
annet ledd slutte; jf. innesluttet; jf. også eldre dansk form indslutte
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 avsperre fra omverdenen
; lukke, sperre inne
SITATER
  • en brændende ild, der var indesluttet i [Jeremias’] ben
     (Jer 20,9 eldre oversettelse; 2011: innestengt)
  • [keiseren] indsluttede paven i en fæstning, og indsatte en anden pave; men paven fik undrømning, og gjorde siden denne keiser megen fortræd
     (Hans Nielsen Hauge Udtog af Kirke-Historien 92 1822)
     | jf. unnrømme
  • indslutte [landets] grændser
     (Nikolai Wergeland Tanker og Bekjendelser 34 1848)
     | om en fiende
  • [hærføreren] lod mig i stikken, da jeg lå indesluttet i Sennones
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 150 1873)
  • den tredie side af gaardsrummet indesluttedes af et stærkt og høit plankeværk
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 474)
2 
sjelden, mest i perfektum partisipp
 omslutte og dekke (fullstendig)
SITATER
  • daviderne var nu helt indesluttet af isen og sneen
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 507 1897)
  • [Verner Vestad] lar seg inneslutte av regnet
     (Espen Haavardsholm Mannen fra Jante LBK 1988)