Det Norske Akademis Ordbok

innberge

innberge 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLinnberging
verbalsubstantiv
innberging
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
mest i perfektum partisipp og som verbalsubstantiv
 berge (i hus, i havn, i land)
SITATER
  • det er i de sidste dage af senest afvigte aar blevet indbjerget til en havn i nærheden af Frederiksværn et slupskib, Svanen kaldet, … uden levende folk ombord
     (Den Norske Rigstidende 02.03.1819/Tillæg)
  • overført
     
    naar en poetisk rigdom, som den vi eie i vore folkedigtninger, staaer dryssefærdig og daglig udsættes for en ny kulturs vindpust, er det vist paa tide at indbjerge dem
     (Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 292 (1848) Jørgen Moe)
  • det meste korn [var] indberget
     (Sigrid Undset Kransen 338 1920)
  • utrygt vær hadde lenge hindret innbergingen av de rikelige høimengder
     (Krigsropet 1938/nr. 38/4)
  • drivende løslast skal innberges langs [Drammens]elven
     (Fremtiden 03.11.1948/1)