Det Norske Akademis Ordbok

idelig

idelig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLidelig
nøytrum
idelig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[i:`d(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt iðugligr, iðuligr, iðurligr; jf. suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
ustanselig
; vedholdende
; stadig
SITATER
  • en kvindes kjævlerier er ideligt tagdryp
     (Ordsp 19,13 eldre oversettelse; 2011: stadig)
  • skulde jeg da idelig og altid indvie dig i bekymringer …?
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 166 1879)
  • idelige og ofte langvarige rekognosceringer
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 195 1903)
  • hun gik og var idelig lei og kjei av nybygget og av trækjørlerne
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 39 1917)
  • det gir spænding og idelig trøst
     (Gabriel Scott Kilden 25 1918)
  • opleve idelige overraskelser
     (Ronald Fangen Nogen unge mennesker 72 1929)
  • jeg greb mig idelig i, at jeg gik og løj
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 249)
  • gjennom min første barndom gikk jeg idelig og kjente etter om jeg ikke skulle være blitt «hel» snart
     (Inger Hagerup Det kommer en pike gående (1989) 11)
  • [hun] sukket idelig
     (Terje Stigen Krigen 5 1989)
2 
bar
; utelukkende
; lutter
SITATER
  • bytte det vonde med idelig godt
     (Gabriel Scott Kilden 206 1918)
  • stuer av bare idelig glas
     (Knut Hamsun Men livet lever II 270 1933)