Det Norske Akademis Ordbok

i fleng

i fleng 
adverb
UTTALE[ifle´ŋ:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. svensk i (flygande, fullt) fläng 'svært fort', dansk i flæng 'uten plan; i tilfeldig sammenheng med andre'; jf. dialektalt dansk flænge, svensk flänga 'bevege seg i stor fart'; se flenge
BETYDNING OG BRUK
1 
uten plan eller hensyn
; om hverandre
; på slump
SITATER
  • denne ømhed var methode, det var blot en smilemode, brugt i fleng til stort og smaat
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 138)
  • jeg vælger det første det bedste iflæng
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 180)
  • alt går iflæng, alt tages som det falder
     (Henrik Ibsen Digte 188 1875)
  • han gjorde et par tag ind i flokken, hentede frem en rask spanier og slog i flæng med ham til alle de andre
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 335)
2 
sjelden
 iblant
; innimellom
SITAT
3 
i massevis
SITATER
  • om en skyldte penger i flæng, … – noten magtet det hvert grand
     (Gabriel Scott Kilden 197 1918)
  • den syntetiske tobakken svertet tennene og ga ingen virkelig stimulans. Men den var billig, den ble produsert i fleng
     (Knut Faldbakken Uår. Samlebind LBK)
  • hele mitt liv har jeg lengtet til store byer, og etter som årene har gått har jeg vært i mange. Jeg nevner i fleng: Göteborg, Hamburg, Beograd, Athen, München, København …
     (Dag Solstad Artikler 1993–2004 LBK 2004)