flenge
verb
UTTALE[fle`ŋ:ə]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
rive flenge(r) i
; spjære
SITATER
-
[Johansens] vindbukser [var] blit så flængt at de måtte bøtes
-
og følger jeg [stjernen] skal jeg fare vel, om også min fot skal flænges
-
har svenden flængt, så får manden flikke| se flikke
-
de gulhvite, fuldkomne tænder var baade til at bite og flænge med
-
klør og flængende tænder i kødet!
-
hun flænger med vilje i sit eget hjerte
-
vil ikke den drivende vind hist eller her flænge en rift i skyen
-
han var bekjendt for sit gode hoved og sin flængende tunge
-
i annen akt av «Lille Eyolf» står Rita og Alfred mot hverandre og skriker, de flenger i hverandres sår med ond glede midt i smerten
-
et par steder er trestammene flenget så det hvite treverket griner mot deg
UTTRYKK
flenge av
rive (noe) voldsomt av
-
[han] flængte klæene av
-
de flængte strimler af mit legeme
-
[spekkhuggeren] ryker uden videre paa de allerstørste hvaler, flænger med sine frygtelige tænder store stykker ud af kroppen paa dem
-
de brå og kontante hendene som flenger av ei strømpe i en eneste tidsbesparende bevegelse
flenge ned
flenge seg frem
dialektalt
ta hardt i
; bruke makt
-
det nyttet ham ikke at bli voldsom, at flænge sig frem