Det Norske Akademis Ordbok

hynde

hynde 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen / et; hynden / hyndet, hynder
genus
maskulinum / nøytrum
ubestemt artikkel
en / et
bestemt form entall
hynden / hyndet
ubestemt form flertall
hynder
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[hy`ndə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form hynde, av gammeldansk høwende, tilsvarer norrønt hǿgindi (nøytrum), grunnbetydning 'bekvemmelighet'; se høgende; jf. også formen hyende som faller sammen med tilsvarende svensk hyende, av gammelsvensk höghinde
BETYDNING OG BRUK
mest litterært eller arkaiserende
 flat, ofte lang, pute, til å legge på benk, stol e.l.
SITATER
  • hovedet hviler mod sophaens hynde
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 150)
  • [han hadde] elsket det bekymringsløse tilskuerliv, der havde lagt de dunbløde hynder under ham
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 264)
  • der sidder borgerne i sine hynder og kaster pengesækkene i hovedet paa os
     (Lys og Skygge 1908/nr. 10/20 Kristian F. Biller)
     | fra historien «Den stjaalne Ballon»
  • [Ljot] satte sig hos hende paa hyndet
     (Sigrid Undset Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 12 1909)
  • synke ned i bløte hynder
     (Rocambole Pedersen Den forsvundne pølsemaker 94 1919)
  • Ragnfrid og nogen flere kvinder holdt paa at hænge aaklær op over vægstokkene og lægge hynder paa bænkene
     (Sigrid Undset Kransen 344 1920)
  • der var kommet hyender i høisætet, og et teppe var blit spændt over vægstokkene bakom
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 59 1925)
  • da Æneas seiler bort, legger hun sig til å dø – flammedøden på de hynder hvor hun har nytt hans elskov
     (Lorentz Eckhoff Adelsmannen 163 1938)