hundemann
substantiv
BØYNINGen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1
person med bestemt kompentanse på hunder og hundehold (som oppdrett, valpedressur, hundekjøring)
SITATER
-
Meares og jeg har diskutert Amundsens chancer. Som hundemand mener han at Amundsen, saafremt han greier vinteren, vil ha glimrende muligheter
-
klubben har en dyktig hundemann blant sine medlemmer. Han har holdt mange kurs, både for valper og lydighetskurs for viderekommende(Hundesport 2010/nr. 8/36)
2
mann med forkjærlighet for hunder og/eller som selv eier
hund
| jf. hundeeier, hundeelsker
SITATER
-
[folk] maa bane sig vei igjennem trængselen af hundemænd og fuglemænd og frække gadegutter(Christiania Intelligentssedler 06.07.1868/2)
-
selv er jeg ingen hundeelsker, ikke en gang det en kunne kalle en hundemann