Det Norske Akademis Ordbok

hundekobbel

hundekobbel 
substantiv
MODERAT BOKMÅLet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
annet ledd kobbel
BETYDNING OG BRUK
især jakt
 kobbel med hunder
SITATER
  • tjeneren [følger] med hundekobbelet, som han fører videre ud til højre
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 156 1899)
     | i sceneanvisning
  • som et hundekobbel sloppet løs i natt
     (Dag Solstad Spiraler 76 1965)
  • glammet fra hundekoblene
     (Sissel Lange-Nielsen Guds død 29 1989)