Det Norske Akademis Ordbok

hu

Likt stavede oppslagsord
hu 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[hu:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form hu, av gammeldansk hugh, tilsvarer norrønt hugr; se hug
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, nå mest i faste uttrykk
 sinn
; sinnelag
; tanke
SITATER
  • vi selv endnu ere vilde i vor hu
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 407)
  • min elskov har en kvinde, en ven har mit hu
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV,7 251)
  • jeg [var] ikke glad i hu
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 36 1865)
  • begejstring og vilje-stærk hu
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 31)
  • vælg mellem os med klar og sindig hu
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 145 1873)
  • hun bærer ham vel ikke så dybt i sin hu
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 76 1883)
  • han havde i hu, at han vilde finde Vigdis
     (Sigrid Undset Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 7 1909)
  • om et menneske søker Gud saa heftig med hel hu at det naar ind til hans kraft, da lider djævelens kraft straks saa stort nedfald
     (Sigrid Undset Kransen 41 1920)
  • jeg spørger med bævende hu
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 39 1919)
UTTRYKK
komme i hu
komme i tanker om
; komme på
; huske
; ihukomme
rinne noen i hu
komme til noen som et minne
  • [nu] randt det hende ihu, hvor mangen ond dag hun havde havt med Nils
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 19)
  • jf.
     
    ha, det rinder mig i minde, – det er vist Knud Alfsens frue!
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 60)
  • jf.
     
    hans sidste præken randt mig overordentlig belejlig isinde
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 74)
  • et bibelord rant ham i hu: – Den av eder som er uten synd, han kaste den første sten!
     (Gerd Brantenberg Augusta og Bjørnstjerne 49 1997)
  • sau og strand … er [ikke] det første som renner en i hu som hørende-til-hverandre
     (Dag Solstad T. Singer 33 1999)
  • et par strofer fra skillingsvisa «Mustalainen» rinner Halvor i hu
     (Jon Michelet Brennende skip 121 2016)
gå/rinne noen av hu
gå noen av minne
; glemmes av noen
 | jf. omhu
med berådd/velberådd hu
se berå og velberådd
gram i hu
se gram (adjektiv)
2 
foreldet eller arkaiserende
 attrå
; lyst
SITATER
3 
foreldet eller arkaiserende
 tilbøyelighet, trang til (å gjøre noe bestemt)
; lyst
 | jf. hug
SITAT
  • [hun hadde] liten hu til haandgjerning
     (Sigrid Undset Kransen 76 1920)