Det Norske Akademis Ordbok

hjemstavn

hjemstavn 
substantiv
ETYMOLOGI
annet ledd stavn; jf. bostavn
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 sted, område hvor man bor og har sitt hjem, eventuelt er født og oppvokst (og har sin slekt)
SITATER
  • din hjemstavn, bonde! er en hellig jord
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 162)
  • jeg har elsket min fødeby så højt, som nogen mand kan elske sine unge års hjemstavn
     (Henrik Ibsen En folkefiende 150 1882)
  • hvi at klage? at I hen i døden drage … Graven I til hjemstavn fik
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 303)
  • saavist som du har maattet give væxt til fostret i dit liv, du og maa give det navn og hjemstavn!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 10 1862)
  • tiltak for å hindre den unge svarte kvinnen i å forlate sin hjemstavn
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)
2 
administrasjon, om tidligere forhold
 bostedskommune
; hjemkommune