MODERAT BOKMÅLhisset, hisset, hissing 
preteritum
hisset
perfektum partisipp
hisset
verbalsubstantiv
hissing
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
sammenfall av to forskjellige ord; dels fra middelnedertysk hissen, hessen, hitzen, fra middelhøytysk hetzen 'jage, forfølge; drive
frem'; se hetse; dels
fra tysk hitzen 'opphete, varme opp', avledet av Hitze 'hete'
BETYDNING OG BRUK
1
gjøre (het og) opprømt
EKSEMPEL
-
vinen hisser
SITATER
-
Wilfred snuste inn den hissende formalinlukten
-
den hissende lukten som kom sivende ut når hun åpnet og lukket døren(Jan Kjærstad Jeg er brødrene Walker LBK 2008)
2
(særlig ved tilrop) drive (hund) til å jage eller angripe
EKSEMPEL
-
hisse hunden på noen
SITATER
-
jeg skal ej stagge munden, før den gamle hidser hunden på dig, som du var en fant!
-
hid vinden hidser de vrede hunde
-
spyd han slynged, spær han rusted, hunde hidsed og heste red
3
vekke (person) til sterkere (feberaktig, urolig) aktivitet,
sterkere lidenskap eller begjær
; ildne
; egge
EKSEMPEL
-
hissende rytmer
SITATER
-
der er ingen hvile i verdslig sang og i spil og dans; ti saadant hidser kjødet i syndigt begjær
-
lavere naturer føler en hidsende glæde i at slå sig sammen til forfølgelse af de stærke
-
en underlig hidsende melodi
4
egge til fiendskap, kamp, angrep e.l.
SITATER
-
begge to så har de hidset ham imod mig
-
da hujed, hidsed alle mand og kvinner med … De skreg, de tirred tigerns mod
-
hun gjorde bare gode ting den tiden … for ikke å hisse til mer diskusjon(Eystein Hanssen Triangel LBK 2012)
UTTRYKK
hisse opp
gjøre sint
| jf. opphisse
-
det er ikke noe å hisse seg opp for, over
-
han hisser seg lett opp
-
jeg hidset ham op til fortvilelsens mot
-
hun snur ansiktet vekk, for ikke å hisse ham ytterligere opp
hisse ned
muntlig
gjøre mindre sint
-
nå må du hisse deg litt ned
-
Rex ble irritert og lot seg ikke hisse ned før jeg hadde forklart at jeg trengte å ha også ham på meditativ distanse
-
Ingunn gjorde tegn til Ivar i det samme at han skulle hisse seg ned