himmelhund
substantiv
BØYNINGen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
dansk form himmelhund; etter folketroen hund som hører til den
ville jeger, i betydningen 'freidig, dristig,
fandenivoldsk fyr' trolig etter tysk Himmelhund, hvor Himmel- er et forsterkende førsteledd
BETYDNING OG BRUK
freidig ubekymret, dristig, fandenivoldsk fyr
SITATER
-
tør du slaa, din himmelhund!
-
de var aandssløve i en lystig grad, som rene himmelhunder| om oldinger
-
aa den telegrafist Baardsen, den knægt, den himmelhund
-
han syntes han var en gud, et geni, en himmelhund og en pokkers fyr