Det Norske Akademis Ordbok

hestemanke

hestemanke 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, sjelden
 manke, (henge)man på hest
SITATER
  • ildende rødt haar – stridt som en hestemanke
     (Alexander L. Kielland Samlede værker II (Mindeutgave) 85)
  • jf.
     
    en urolig mængde kyradserer, som bevæger sig over vippende hestemanker og skinner blændende i solen
     (Sven Elvestad Aar og dag 131 1913)
     | om kavalerister
2 
overført
 frisyre som minner om en hestemanke
SITATER
  • han er utstaferet med ringlehat og hestmanke
     (Knut Hamsun Livet ivold 122 1910)
  • hun kledde den fordømte hestemanken
     (Axel Jensen Line 159 1959)