Det Norske Akademis Ordbok

hengel

hengel 
substantiv
BØYNINGen; hengelen, hengler
UTTALE[he´ŋlər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av henge, jf. dansk form hængel (nøytrum) og islandsk hengill 'pendel; dinglende fille'
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet eller dialektalt, mest i flertall
 noe som henger ned og dingler
SITAT
  • en sølv-bæltespænde, en ditto brystnaal med hængler
     (Adresseavisen 08.03.1853/3)
2 
foreldet eller dialektalt, om eldre forhold, mest i flertall
 løst hengende hodepynt (slør, kappe) av bånd, flor, kniplinger o.l.
SITATER
  • et brudesmykke, udsyet med silke af forskiellige couleurer og straa-perler samt hængler og silkebånd
     (Norske Intelligenssedler 30.09.1806/6)
  • nakken og baghovedet [til bruden] dækkes av fem hængler eller brede, med sølv- og guldkniplinger besatte baand
     (Nicolai Ramm Østgaard En Fjeldbygd 149 1852)
  • til [brude]krona hører blant annet «hengler»; lysegrønne og rosa silkebånd dekorert med paljetter, silkesløyfer og sølvkniplinger
     (Hamar Arbeiderblad 27.12.2012/40)