Det Norske Akademis Ordbok

hende

Likt stavede oppslagsord
hende 
verb
BØYNINGhendte, hendt, hendelse, hending
UTTALE[he`n:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt henda, avledet av hǫnd; se hånd; grunnbetydning 'berøre med hånden'; se også hendes, hendelse og hending
BETYDNING OG BRUK
1 
ramme
; overgå
 | jf. vederfares
EKSEMPLER
  • det var det verste som kunne hende meg
  • slikt kan hende selv den beste
  • det er hendt ham en ulykke
  • at dette skulle hende meg!
SITATER
  • med preposisjonsfrase som angir personen som noe skjer med
     
    hvad er der hændt med dig?
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 154 1873)
  • ved du den store lykke, som er hændt os i disse dage?
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 22 1879)
1.1 
som s-verb
 
hendes
 foreldet
 ramme
; skje med
SITAT
  • når sligt hændes Jakob Engstrand, så tier han stille med det
     (Henrik Ibsen Gengangere 95 1881)
2 
foregå
; inntreffe
; skje
EKSEMPLER
  • dette hendte i 1921
  • det kan aldri hende her
  • hun lot som ingenting var hendt
  • har det hendt noe mens jeg var borte?
  • det kan godt hende
     | jf. god
SITATER
  • her er et mirakel hændt
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 245)
  • bare vi i mars er kommet så vidt frem som 84° eller 85° – og hvorfor skulde ikke det kunne hænde?
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 430 1897)
  • litterært
     
    en videnskapelig forklaring av årsak og virkning må nå frem til det konkrete, selv om den ikke … forklarer noe individuelt hendende
     (Arnold Ræstad Penger, valuta og gull 21 1934)
  • det mest tragiske lå ikke i selve sykdommen, men i det som hendte etterpå
     (Edith Øberg Den hvite poppelen 103 1945)
  • det utrolige hendte, Johannes Ek fikk sin examen artium med dårligst mulige karakterer
     (Arthur Omre Ek & Co 245 1957)
  • flere mennesker blir interessert i å følge med i det som hender utenfor deres egen krets
     (Gunnar Christie Wasberg Norsk presse i hundre år 1820–1920 24 1969)
  • hva hender når jeg blir for gammel?
     (Liv Ullmann Forandringen 105 1976)
  • jeg kan ikke begripe hva som har hendt
     (Sunniva Lye Axelsen Følge meg alle mine dager LBK 2011)
UTTRYKK
kan hende
 | litterært må hende | litterært tør hende
1 
brukt som setningsadverb, eller sammen med subjekt det, for å uttrykke forsiktig formodning, eller innrømme mulighet
 kanskje
  • med varierende ordstilling
     
    kan hende du har rett eller kan hende har du rett
  • det turde kanske hænde, at vi slet ikke blir alene
     (Henrik Ibsen Vildanden 28 1884)
  • Ejnar: «Vakkrere det var at skåne –» – Brand: «Kanhænde det, – men ej så sundt.»
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 25)
  • kan hænde, De har ret
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 144 1886)
  • tørhende det [diktet] kan gjøre et hjerte glad og frit
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 458)
  • hun nages maahænde af en navnløs bekymring
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 67)
  • føret var nu upaaklageligt, lidt knapt med sne kan hænde
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 144 1903)
  • for Camillas vedkommende kan det hende at denne stadige fortelling om overnaturlige ting ikke bare har virket godt
     (Aagot Benterud Camilla Collett 28–29 1947)
2 
muntlig, brukt for å uttrykke forsikring
  • aarhønen [kom] hukende frem ved en tue … da kan det vel hænde, jeg fik bøssen til øiet
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 31 1879)
     | da skal jeg si, da kan du tro
  • det kan hænde, at jentene var i vinden
     (Johan Bojer Samlede verker IV 121)
2.1 
refleksivt
 
hende seg
 med formelt subjekt
 skje
EKSEMPEL
  • det hendte seg ikke bedre enn at …
SITATER
  • hænder det sig, at nogen efterlader sine børn betydeligere formue, søge disse gjerne at erhverve et handelssted
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 55 1865)
  • jeg har prøvet at faa [fabrikken] solgt for dig til enkvart; men det hænder sig ikke
     (Knut Hamsun Men livet lever II 80 1933)
     | det lar seg ikke ordne
2.2 
som s-verb
 
hendes
 foreldet
 skje
; inntreffe
SITAT
2.3 
forekomme
EKSEMPEL
  • det hender at jeg får låne bilen
SITATER
  • om vinteren hender det ikke så sjelden at murpuss skaller av
     (Arbeiderbladet 1929/321/1/3)
  • av og til hender det jeg gjør en dumhet
     (Odd Bang-Hansen Chat Noir og norsk revy 199 1961)
     | sitat fra revyvise fra 1936
  • det hendte de slo av en prat
     (Lars Saabye Christensen Sluk LBK 2012)
  • det hender ikke sjelden at «og» brukes der vi skulle hatt infinitivsmerket å
     (Aftenposten 04.03.2013/4)