henbringe
verb
ETYMOLOGI
første ledd hen
BETYDNING OG BRUK
foreldet
bringe, transportere til et bestemt sted
SITATER
-
[han] havde … ladet fra Riisøer … henbringe en svær mengde ypperlig viin(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 422)
-
patienten, der strax blev henbragt til Rigshospitalet(Henrik Wergeland Samlede Skrifter III,3 567)