Det Norske Akademis Ordbok

hemme

hemme 
verb
MODERAT BOKMÅLhemmet, hemmet, hemming
preteritum
hemmet
perfektum partisipp
hemmet
verbalsubstantiv
hemming
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[he`m:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk eller tysk hemmen; jf. norrønt hemja 'holde styr på, hemme'; se også hemning
BETYDNING OG BRUK
1 
hindre noe(n) i å virke, utfolde seg fritt
; holde tilbake
EKSEMPEL
  • bli hemmet i veksten
SITATER
  • [jeg kunne ikke] hemme taaren, som sig trængte frem
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 476)
  • [vi er] hæmmet i vor fremgang af de tunge lastskibe
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 434 1873)
  • [jeg ser meg] hæmmet og modarbejdet i min livsgerning
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 19 1886)
  • [mennesket] maa kjende sine lidenskaber, forat kunne hæmme dem, naar de true med udbrud
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 221)
  • [frykten] for at forløbe sig ligger som en mare over folket og hemmer den umiddelbare hengivelse
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 270)
  • kanskje det var hemmet kompleksert dansetrang som ga seg utslag i applausen?
     (Bjørn Stendahl og Johs Bergh Sigarett stomp 123 1991)
2 
i adjektivisk presens partisipp
 
hemmende
 som hindrer noe(n) i å virke, utfolde seg fritt
; begrensende
EKSEMPEL
  • øve en hemmende innflytelse på noe(n)
SITAT
  • [dårlig stemmeteknikk] virker sterkt hemmende paa foredraget
     (Nationen 1932/56/3/7)
3 
i adjektivisk perfektum partisipp
 
hemmet
 som lider av hemninger
; bundet og ufri (i oppførsel, følelsesliv e.l.)
EKSEMPEL
  • et sterkt hemmet følelsesliv
SITATER
  • kvinnene … som han alltid har vært for sky og hemmet til å komme nær
     (Espen Haavardsholm Mannen fra Jante LBK 1988)
  • jeg føler meg hemmet, utilstrekkelig
     (Espen Hauglid Ikke nå LBK 2000)
3.1 
muntlig, nedsettende
 som har nedsatt mental kapasitet
SITAT
  • trur du jeg er HEMMA! Utbrøt han og reiste seg
     (Tove Nilsen Kvinner om natten LBK 2001)