Det Norske Akademis Ordbok

hedersplass

hedersplass 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1 
mest i bestemt form
 fornemste plass
; plass som gis noe(n) som en æresbevisning
 | jf. heder
SITATER
  • [fiolinen] havde hæderspladsen paa hans væg
     (Jonas Lie Den Fremsynte 15 1873)
  • Hs. exc. indtar hæderspladsen
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 214)
  • Kovacs smukt utskårne hoder med … hjemmelagede silkesnorer … fikk hedersplassen på pipestativene
     (Øvre Richter Frich Boken om tobakk 58 1934)
  • [Swinburnes Hertha] fortjener en hedersplass i rekken av verdenslitteraturens filosofiske diktninger
     (Lorentz Eckhoff Borgeren 28 1958)
  • jf.
     
    julaften har … fortrengt nyttårsaften fra sin rettmessige hedersplass
     (Stig Sæterbakken Sauermugg 116 1999)
2 
sjelden
 hedrende, ærefull stilling eller post
SITAT
  • den hædersplads, hvortil borgernes tillid har kaldt mig, gør mig det til pligt at bære det ene som det andet
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 355 1873)