Det Norske Akademis Ordbok

havelse

havelse 
substantiv
UTTALE[ha:`v(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til have (foreldet form av ha), avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
foreldet
 det å ha, besitte
; besittelse
SITATER
  • spøkefullt
     
    i mangel av bedres havelse
     (Morgenbladet 1934/26/4/6)
  • i mangel af ordenes havelse prøver [hun] at forklare sine syner ved et fattigt udvalg af haandbevægelser
     (Amalie Pettersen Pettersens paa Persroas Pensjonat 35 1918)