harm
substantiv
MODERAT BOKMÅLen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[harm]
ETYMOLOGI
av norrønt harmr 'sorg; krenkelse; skade'
BETYDNING OG BRUK
1
foreldet, også i ordpar med sorg
sorg
; gremmelse
SITATER
-
først et glas punsch, det slukker harm og tørst
-
hvi gjør vi hinanden kun harm og sorg?
-
jeg skulde [aldri] kunne gjøre dig sorg eller harm
2
foreldet
ubehagelighet
; fortredelighet
SITAT
-
sit navn skrev han ikke længer Olsen, men Ohlsen … han døjede så megen harm for h’ets skyld
3
foreldet
; forbitrelse
SITATER
-
o jord, din ømhed er ild, … din harm elementernes spil
-
da vilde min harm, min skam heller ikke kænne nogen grænse
-
dydig harm mod alt sort og slet