Det Norske Akademis Ordbok

høvisk

høvisk 
adjektiv
BØYNINGhøvisk
UTTALE[hø:`visk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt hǿveskr, hǿverskr, fra middelnedertysk hovesch; til hoff; etter gammelfransk courteis, grunnbetydning 'som tilhører, sømmer seg ved et hoff'; jf. høflig og kurteis
BETYDNING OG BRUK
1 
mest om eldre forhold, litterært, arkaiserende
 som har en dannet væremåte, oppførsel
; høflig
; sømmelig
SITATER
  • en høvisk ridder
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 40 1874)
  • de hilste os med høviske lader
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 89)
  • [jeg vil] klæde mig høvisk i fløjel og skind
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 20 1883)
     | staselig, til fest.
  • te sig høvisk
     (Sigrid Undset Kransen 127 1920)
  • [du] kysset henne, til å begynne med høvisk og varsomt, siden hardere
     (Tor Ulven Avløsning 35 1993)
  • hennes beiler var en flott og forførerisk 23-årig prins med en høvisk fremtreden
     (Kjell Arnljot Wig Karl Johan 156 1998)
  • på slutten av tusentallet oppsto det som gjerne kalles den høviske kjærligheten. Grunnmønsteret i den var at en ridder gjorde kur til herrens hustru
     (Christine Amadou Vestens idéhistorie 1 201 2012)
2 
mest om eldre forhold, litterært, arkaiserende
 dydig
; ærbar
EKSEMPEL
  • en høvisk jomfru
SITAT
  • ironisk
     
    [«Morgenbladet» har] sin force i at skræmme høviske øren
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 249)
     | personer som strengt holder på det korrekte og passende
3 
litterært, med ny tilknytning til den opprinnelige betydning
 som gjelder, hører hjemme ved hoffet
SITAT
  • Molières komiske kraft forblev usvækket under den høviske tvang
     (Nils Kjær Samlede Skrifter II 115)