Det Norske Akademis Ordbok

gufse

gufse 
verb
BØYNINGgufset, gufset, gufsing
UTTALE[gu`fsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av gufs
BETYDNING OG BRUK
1 
også med formelt subjekt
 blåse (kaldt, skarpt)
EKSEMPLER
  • det gufser og blåser
  • det gufset fra vinduet
SITATER
  • det gufset koldt
     (Sigrid Undset Kransen 10 1920)
  • der laa sne endnu i fjældene og gufsed nedover
     (Hans E. Kinck Vaarnætter 51 1901)
  • vind og kulde gufset ind fra alle kanter
     (Johan Bojer Samlede verker IV 45)
  • det gufser kaldt fra mursjakten
     (Tove Nilsen G for Georg 47 1997)
  • overført
     
    [skogen] gufset mulm og uhygge i høstnætterne
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 112 1925)
  • overført
     
    et surt og glædesløst graat lys gufset ind i værelset
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden III 28)
2 
dialektalt
 hufse på seg
SITAT
  • det er så kvasst at hun gufser og har sig avsted
     (Jens Hagerup Juvi 12 1928)
3 
dialektalt
 guffe (i seg)
; spise grådig
SITAT