Det Norske Akademis Ordbok

grøtete

grøtete 
adjektiv
BØYNINGgrøtete
UTTALE[grø:`tətə]Uttale-veiledning
VARIANTgrøtet
ETYMOLOGI
avledet av grøt med suffikset -ete
BETYDNING OG BRUK
1 
som i konsistens ligner grøt
; grøtaktig
EKSEMPEL
  • en grøtete masse
SITAT
  • jeg drakk … en kald, grøtet slump som ga meg frysninger
     (Stig Sæterbakken Selvbeherskelse 11 1998)
2 
overført, om stemme
 uklar
; tykk
SITATER
  • [gamle matroser] med grovt, grødet mæle
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 96 1882)
  • uforstaaelige ord, der endte med en grødet lyd, som af graad eller kvalt skrig
     (Amalie Skram Samlede Værker II 432)
  • han svarede … med grødet ølstemme
     (Lys og Skygge 1908/nr. 2/22 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «Den Dødes Værelse»
  • han gryntet grøtet
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 151 1919)
  • han skalv av raseri, og han snakket utydelig og grøtet
     (Jens Bjørneboe Den onde hyrde 83 1960)
3 
overført
 uten karakter eller struktur
; uklar
SITATER
  • jeg er fullstendig grøtete i hodet. Dagene går i ett
     (Liv Køltzow Dagbøker i utvalg 1964–2008 276 (1992))
  • han tenkte grøtete nå
     (Ola Bauer Forløperen LBK 1999)
  • hun [hører] en jentestemme stikke nålspisst inn i de grøtete traktorlydene
     (Hans Herbjørnsrud Vi vet så mye LBK 2001)