Det Norske Akademis Ordbok

grundelig

grundelig 
adjektiv
BØYNINGgrundelig
UTTALE[gru`nd(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
eldre dansk form grundelig, fra tysk gründlich, jf. middelnedertysk adverb gruntliken
BETYDNING OG BRUK
foreldet
 grundig
SITAT
  • som adverb
     
    Aurelio, som grundelig ei allene forsvarede de christne, men og afmalede det romerske afguderie og urimelighed
     (Hans Nielsen Hauge Udtog af Kirke-Historien 44 1822)
     | til gagns
    ; jf. avmale