Det Norske Akademis Ordbok

grapse

grapse 
verb
BØYNINGgrapset, grapset, grapsing
UTTALE[gra`psə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. dialektalt grapse, dansk dialekt grabse, nedertysk grapsen, grapschen
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
 grafse
; krafse
; gramse
SITATER
  • med den ene handa deler han ut glassperler, og med den andre grapser han til seg og plyndrer et helt kontinent
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)
  • han hadde grapset til seg en herregård i Skåne med vold og trusler om drap
     (Bergljot Hobæk Haff Sigbrits bålferd LBK 1999)