Det Norske Akademis Ordbok

gnage

gnage 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLgnaget / gnagde / gnog, gnaget / gnagd, gnaging
preteritum
gnaget / gnagde / gnog
perfektum partisipp
gnaget / gnagd
verbalsubstantiv
gnaging
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[gna:`gə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt gnaga
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
bite eller (med tennene) skrape småbiter av (noe hardt eller seigt)
1.1 
dialektalt
 beite
2 
særlig om naturkrefter e.l.
 slite, tære (på)
2.1 
stadig gnisse (mot noe, og derved sette merke, skape sår)
2.2 
overført, om sult, sorg, bekymring e.l.
 (stadig) plage, smerte
3 
overført
 stadig mase (om det samme)
1 
bite eller (med tennene) skrape småbiter av (noe hardt eller seigt)
EKSEMPLER
  • gnage ben
  • musen hadde gnaget på døren
  • hunden gnaget av alt kjøttet på benet
SITATER
  • [en flokk geiter] gnagede bark af nogle barkviste
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 48)
  • [har du] ikke engang gnavet en makron eller to?
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 15 1879)
  • har herskabet noget, som gnaver her i huset?
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 28 1895)
  • hun kunde høre en mus gnave i væggen
     (Thomas Krag Ada Wilde 247 1896)
  • på en tuve lå en lomhund og gnog
     (Mikkjel Fønhus Reinsbukken på Jotunfjell 181 1926)
  • overført
     
    [vi] gnog oss sydefter dalene og fjellene
     (Helge Ingstad Øst for den store bre 88 1935)
     | karet oss møysommelig
  • ved rattet satt en fyr med solbriller og gnagde på et eple
     (Lars Saabye Christensen Blodets bånd LBK 1985)
  • haren gnager barken på tvers av stammen
     (Arnodd Håpnes Dyrespor 113 2021)
1.1 
dialektalt
 beite
SITAT
  • hesten gnog paa vollen
     (Johan Bojer Samlede verker III 188)
2 
særlig om naturkrefter e.l.
 slite, tære (på)
SITATER
  • den første [bekk], som stilt på isen og stenen gnog
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 128)
  • overført
     
    årene gnager og tærer
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 238)
  • bølgen, som nat og dag gnog, og fræset i sand og tare
     (Johan Bojer Samlede verker IV 6)
2.1 
stadig gnisse (mot noe, og derved sette merke, skape sår)
EKSEMPLER
  • skoen gnager
  • støvelen hadde gnaget hull på huden
SITATER
  • overført
     
    hun puttet dem [pengene] ind paa brystet, men de gnog der de laa
     (Peter Egge Inde i Fjordene 106 1920)
     | voldte indre uro
  • Sidsel … tråkket tungt i sneen med ryggsekken gnagende over skulderen
     (Aimée Sommerfelt Ung front 290 1945)
  • jeg sitter … i utringet kjole og med push-up og g-streng. Det gnager noe jævlig
     (Mari Maurstad Sex- og familieliv LBK 2005)
  • tauet som gnager seg inn i skuldrene
     (Britt Karin Larsen Som steinen skinner LBK 2011)
     | jf. seg
2.2 
overført, om sult, sorg, bekymring e.l.
 (stadig) plage, smerte
EKSEMPEL
  • samvittigheten gnog i henne
SITATER
  • harm og skam gnagede sig så meget dybere ind, som hun havde vænnet sig selv af med at tro sig til nogen
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 324)
  • [tvilen ville] sidde der ligefuldt og gnage og tære og hule mig ud med sine evige isdryp
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 111 1872)
  • sulten gnog, saa det pep i tarmene
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 79)
  • det gnaved mig at alle disse brave urmagere havde skulet mig ud igjen
     (Chr. Skredsvig Dage og nætter blandt kunstnere 40 1908)
  • det gnager mest paa hjertet mit at jeg har gjort min far saa megen sorg
     (Sigrid Undset Kransen 319 1920)
  • den gnagende forvisningen om, at det fra først til sist er fusk og fanteri, han pusler med
     (Cora Sandel Carmen og Maja 222 1932)
  • sulten … gnog som en rotte i tarmene hans
     (Unni Lindell Slangebæreren LBK 1996)
  • en plagsom tanke hadde begynt å gnage i bakhodet
     (Hans Olav Lahlum Menneskefluene LBK 2010)
3 
overført
 stadig mase (om det samme)
SITATER