Det Norske Akademis Ordbok

glar

glar 
substantiv
BØYNINGet; glaret, glar
UTTALE[gla:r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form glar, av gammeldansk glaar, glar, tilsvarer norrønt gler, variantform av glass
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet eller arkaiserende
 glassrute i vindu
; glass
SITATER
  • maanedsros i fattig kones glar
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 337)
  • der knæler klerk og ridder i glarets brogede glød
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 94)
  • bag blyrutens glar
     (Hans E. Kinck Agilulf den Vise 119 1906)
  • et forfærdende ansigt staar pludselig bøiet mod mit glar
     (Olaf Bull Digte 118 1909)
  • hendes dygd var som skrøpelig glar for dig
     (Sigrid Undset Husfrue 401 1921)
2 
foreldet eller arkaiserende, sjelden
 drikkekar av glass
; glasskalk
SITAT