Det Norske Akademis Ordbok

gige

gige 
substantiv
BØYNINGen; gigen, giger
UTTALE[ji`gə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk gīge; jf. dansk gige, norrønt gígja, nynorsk gigje
BETYDNING OG BRUK
1 
musikk
 to- eller trestrenget middelaldersk strykeinstrument
SITATER
  • her skal alle stryge løs paa gigen
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 165)
  • trindt i dalen er der en klang af langeleger og giger
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 297)
  • jf.
     
    [Harald] kommer fra lien med sin gig i haanden
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 346)
  • [spillemennene] gned gigerne sine
     (Sigrid Undset Kransen 160 1920)
  • der er baade giger og trommer og piper
     (Sigrid Undset Husfrue 205 1921)
2 
om eldre forhold
 fedel
SITAT
  • i Hamburg hadde han sett stadsdøtre drives gjennom gatene med såkalt fedel eller gige om sin hals
     (Kristian Kristiansen Jomfru Lide 47 1960)