Det Norske Akademis Ordbok

gestalte

gestalte 
verb
BØYNINGgestaltet, gestaltet, gestalting, gestaltning
UTTALE[gesta´ltə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk gestalten, avledet av Gestalt 'form'; se gestalt
BETYDNING OG BRUK
litterært
 forme, gi liv til (figur i skuespill, film eller skjønnlitterært verk)
SITATER
  • hans gestaltende fantasi
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 111)
  • det er Jeanne d’Arc hun skal gestalte
     (Pål Gerhard Olsen Fredstid LBK 2000)
  • tenke det utenkelige, gestalte det ugestaltbare
     (Stig Sæterbakken Dirty Things LBK 2010)
refleksivt
 
gestalte seg
 litterært
 forme seg
; ta form
SITATER
  • jeg saa, inden omrids sølverblaa, skyggen af en yndling præget tydelig sig at gestalte
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 443)
  • alt gestalted sig således til en opbyggelig og betryggende stund
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 26 1923)
  • mannen opptrer med en kombinasjon av pedanteri og patos … Han gestalter seg som Dikter uten distanse
     (Tove Nilsen Lystreise LBK 1995)