Det Norske Akademis Ordbok

gemyttlig

gemyttlig 
adjektiv
BØYNINGgemyttlig
UTTALE[gemy´tli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk gemütlich, avledet av Gemüt; se gemytt
BETYDNING OG BRUK
hyggelig, jovial
; jovialt munter
SITATER
  • overalt [klinger] en hjertelig, gemytlig tone gjennem den simple tale
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 78)
  • det var jo hyggelige, gemytlige mennesker
     (Henrik Ibsen Vildanden 58 1884)
  • [vi] sad gemytlig installerede ved den anden toddy
     (Arne Garborg Trætte Mænd 183 1891)
  • jeg var bleven forvandlet til en gemytlig pastor med gaard
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 224)
  • den dristige og gemytlige lille tyksak Harald Brede
     (Lys og Skygge 1908/nr. 9/1 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «Manden med Jernmasken»
  • stemningen i selskabet er gemytlig
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 89 1858)
  • hun undret sig om Lorentz mod sædvane havde drukket noget iaften, eftersom han var saa gemytlig og veltalende
     (Rudolf Muus Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde 43 1914)
  • Tysklands [kansler] i tilsynelatende gemyttlig samtale med den kypriotiske presidenten Demetris Christofias
     (ht.no (Harstad Tidende) 01.07.2012)
  • jeg la an en fortrolig, nesten gemyttlig tone
     (Knut Faldbakken Glahn LBK 1985)