gemeng
substantiv
MODERAT BOKMÅLet; gemenget, gemenger 
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
gemenget
ubestemt form flertall
gemenger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[geme´ŋ:]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
sjelden
håndgemeng
; slagsmål
SITAT
-
overførtdet er nu engang ikke [Strindbergs] sag at være let paa haanden under et gemæng