Det Norske Akademis Ordbok

geistlig

geistlig 
adjektiv
BØYNINGgeistlig
UTTALE[gæi`stli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk gēstlik, gēistlik, avledet av geist 'ånd'; jf. suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
som hører til kirken eller presteskapet
; kirkelig
EKSEMPLER
  • den geistlige stand
  • geistlige og verdslige autoriteter, embeter
  • avlegge sin geistlige drakt
SITATER
UTTRYKK
geistlig orden
munke- eller nonneorden
1.1 
spøkefullt
 som stemmer med, passer seg for kirkens menn
SITAT
  • det blik, hvormed han betragter hende, er ikke udelukkende geistligt
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 219)
substantivert
 presteviet person
; prest
EKSEMPEL
  • de geistlige
SITATER
  • manden var en geistlig – det hvide halstørklæde og frakkens opretstaaende krave røbede ham
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 202)
  • geistlige studerte ved italienske og franske lærdomsseter [i middelalderen]
     (Henry Notaker Ganens makt 18 1993)