Det Norske Akademis Ordbok

funklen

funklen 
substantiv
UTTALE[fo`ŋkl(ə)n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til funkle
BETYDNING OG BRUK
litterært, foreldet
 funkling
SITATER
  • funklen af de gyldne fløje paa Aladdins slot
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 140)
  • en funklen hist og her fra de store stjerner
     (Sven Elvestad Angsten 75 1910)