Det Norske Akademis Ordbok

forøver

forøver 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; forøveren, forøvere
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
forøveren
ubestemt form flertall
forøvere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårø:´vər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av forøve med suffikset -er
BETYDNING OG BRUK
nå sjelden
 person som begår en forbrytelse
; gjerningsmann
SITATER
  • oplysninger, der ledede til opdagelse af forøverne af bankrøveriet
     (Rudolf Muus Ole Høilands Penge 38 1898)
  • Jærvens gisninger om hvem forøveren af det dristige bankotyveri var
     (Lys og Skygge 1908/nr. 10/19 Kristian F. Biller)
     | fra historien «Den stjaalne Ballon»
  • nogen fingeravtryk som vi formoder er blit efterlatt av en av indbruddets forøvere
     (Alf B. Bryn Peter van Heeren tar skeen i den anden haand 92 1924)
  • der blev [i Paris] utferdiget et edikt i juli 1618 som straffet forøverne strengt
     (A-magasinet 11.01.1930/7 Justus Anderssen)
  • sindrig hevn overfor forøverne
     (Max Mauser Rittet fra Olesko 166 1935)
  • i trengselen foran bardisken fikk 20-åringen sølt øl på skjorta. Han så ikke hvem forøveren var, men bråsnudde og dro til den første og beste han så
     (Adresseavisen 12.06.2010/3)