Det Norske Akademis Ordbok

forvende

forvende 
verb
BØYNINGforvendelse
UTTALE[fårve´n:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk vorwenden; jf. for-
BETYDNING OG BRUK
1 
bibelspråk
 forderve
; forføre
SITATER
  • de falske profeter … forvende folkenes hjerter
     (Alexander L. Kielland Sne 8 1886)
  • hans sind forvendtes
     (Knut Hamsun Pan 187 1894)
1.1 
forvendt
 fordervet
SITATER
  • du [Jonatan] sønn av en forvendt og gjenstridig kvinne
     (1 Sam 20,30; 2011: en dårlig og gjenstridig kvinne)
  • der kan undertiden være nogen nydelse i at blive trukken efter haaret. Saa forvendt kan et menneskes sind blive
     (Knut Hamsun Pan 156 1894)
2 
foreldet
 forandre (i uheldig retning)
; forfalske
; fordreie
EKSEMPEL
  • forvende sannhet til løgn
SITATER
  • skulde vel Gud forvende retten, eller den Allmektige forvende rettferdigheten
     (Job 8,3; 2011: tror du at Gud forvrenger retten, at Den veldige fordreier rettferdigheten?)
  • hvert træk dog syntes ham bekjendt, men sært forskruet og forvendt
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 287)
  • hun er forvendt til jordens store bedragerske
     (Jonas Lie Niobe 41 1893)
  • troldmænd forvender sansen for godt og ondt
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 72)